Video-værksted
NYT værksted i Kunstsmedjen
Video-værkstedet er for medlemmer, der ønsker at arbejde med film, video og foto som en del af deres kunstneriske praksis. Her er der mulighed for at udvikle projekter som eksempelvis kunstfilm, dokumentation af kunstværker, interviews og andre visuelle produktioner.
Hver mandag kl. 17.00 afholdes et fælles redaktionsmøde, som danner rammen om ugens planlægning og produktion. Her præsenteres idéer og projekter, og der er mulighed for at få sparring, inspiration og hjælp til at bringe projekterne videre.
Redaktionsmødet er en fast del af værkstedet og en forudsætning for at benytte Video-værkstedets faciliteter. Det er her, udstyr som kameraer m.m. bookes og det aftales, hvem der kan benytte studiet til optagelser om onsdagen.
Efter redaktionsmødet vil der som regel være fælles aktiviteter med fokus på læring og inspiration. Det kan være oplæg om teknik og udstyr, undervisning i relevante emner eller fælles visning og samtale om film.
Vi glæder os til at byde både nye og erfarne brugere velkommen i et værksted, hvor idéudvikling, samarbejde og kreativ udfoldelse er i centrum.
Værkstedsleder: Stork Majgaard
Obs. For at deltage i Video-værkstedet skal du være medlem af Kunstsmedjen, samt være tilmeldt som aktiv betalende værkstedsbruger.
Information om arrangementet
Dato og tid Mandag d. 3. august 2026 kl. 16:00 til 21:00
Tilmeldingsfrist Mandag d. 3. august 2026 kl. 09:00
Sted
KunstSmedjen
Bagtæppet 8,
4000 Roskilde
Arrangør
KunstSmedjen
Tlf. +45 21769201
info@kunstpaamusicon.dk
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Det har gjort arbejdet med arrangementer meget nemmere og meget mere sikkert for os, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi KunstSmedjen bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser